Færdselsrelateret førstehjælp til knallert

Kursus i færdselsrelateret førstehjælp til knallert
Hjem / KURSUS / Færdselsrelateret førstehjælp / Færdselsrelateret førstehjælp til knallert
Som deltager på førstehjælp til kørekort til knallert klæder vi dig bedst muligt på til at kunne yde førstehjælp i forbindelse med trafikulykker, uheld og hjertestop – både selvstændigt og sammen med andre.

På kurset lærer du bl.a. hvad du skal gøre, når du oplever eller er ude for et trafikuheld, hvordan du skaber sikkerhed for dig selv og den tilskadekomne og hvordan du skal håndtere en voksen person, der er bevidstløs med og uden normal vejrtrækning. Vi kommer omkring alt, hvad du skal vide i forhold til at standse ulykken, ringe efter hjælp og udføre den nødvendige førstehjælp – hvilket kan være altafgørende for personens overlevelseschancer. Vi går også ind og underviser i nødflytning, hjerte-lunge-redning (HLR) og brug af hjertestarter (AED).

På kurset sætter vi fokus på og reflekterer over egne holdninger og italesætter hvad mulighederne er for at forbygge de typiske årsager til, at knallertkørere bliver dræbt eller kvæstet i trafikken – alt med henblik på at undgå, at du kommer ud for et uheld, når du er ude i trafikken som knallertkører.

Når du tager et førstehjælpskursus hos os, kombinerer vi teoretisk undervisning med både virkelighedsnære scenarier og videomateriale. Det er nemlig vigtigt for os, at undervisningen er grundig, humoristisk og en øjenåbner, så du er bedst muligt klædt på til at yde førstehjælp i forbindelse med trafikulykker, uheld og hjertestop.

På kurset kommer vi omkring følgende punkter:

  • De 4 hovedpunkter
  • Fysisk og psykisk førstehjælp
  • Nødflytning
  • Hjerte-lunge-redning
  • Brug af hjertestarter (AED)

Praktiske informationer:

Varighed: 8 timer
Målgruppe: Alle der skal tage kørekort til knallert
Antal deltager: Maks. 16 personer
Kursussted: Afholdes ude hos jer eller hos Nordic First Aid
Sprog: Dansk, engelsk eller med tolk

Har du spørgsmål?

Skriv til os på info@nordicfirstaid.dk eller ring på +45 51 91 06 84