Førstehjælp med særligt ansvar

Kursus i førstehjælp med særligt ansvar
Hjem / KURSUS / Førstehjælp for voksne / Førstehjælp med særligt ansvar

Som deltager klæder vi dig bedst muligt på så du ud fra førstehjælpens 4 hovedpunkter kan yde den nødvendige førstehjælp i forbindelse med en førstehjælpssituation.

På kurset lærer du bl.a., hvordan du handler hensigtsmæssigt ved ulykker, der umiddelbart er livstruende eller kan udvikle sig til en livstruende situation. Vi går ind og taler om, hvordan du kan skabe sikkerhed, hvordan du vurderer personen, der er kommet til skade, hvordan du tilkalder hjælp og hvordan du kan yde den nødvendige førstehjælp.

Du lærer desuden, hvordan du med hjerte-lunge-redning (HLR) kan genoplive en person, der er bevidstløs med og uden normal vejrtrækning, både med og uden en hjertestarter (AED) – og så får du også kendskab til muligheden for at få hjælp fra den sundhedsfaglige person, når der bliver alarmeret 1-1-2.

På kurset har vi også fokus på, hvordan du kan yde førstehjælp ved små akutte skader, skader på bevægeapparater, blødninger, førstehjælp ved akutte opståede sygdomme samt kan reagere relevant på den tilskadekomnes tilstand.

Når du tager et førstehjælpskursus hos os, kombinerer teoretisk undervisning med både praktiske øvelser og videomateriale. Det er nemlig vigtigt for os, at undervisningen er grundig, humoristisk og en øjenåbner, så du har de bedste forudsætninger for at hjælpe til i forbindelse med ulykker og opståede skader.

På kurset kommer vi omkring følgende punkter:

  • De 4 hovedpunkter
  • Bevidsthedstilstand
  • Hjerte-lunge-redning
  • Hjertestarter (AED)
  • Blødninger og små akutte skader
  • Skader på bevægeapparater
  • Sygdomme
  • Forbrændinger, ætsninger og forgiftninger

Praktiske informationer:

Varighed: 12 timer
Målgruppe: Alle kan deltage
Antal deltager: Maks. 16 personer
Kursussted: Afholdes ude hos jer eller hos Nordic First Aid
Sprog: Dansk, engelsk eller med tolk

Har du spørgsmål?

Skriv til os på info@nordicfirstaid.dk eller ring på +45 51 91 06 84